Forside

Dansk honning direkte fra
biavleren i Nordjylland

Vi tilbyder

Honning er meget mere end klistret og sødt. Som så meget andet, så findes der også en honning til hver sæson, og de forskellige honninger har hver sin konsistens, smag og farve. Sæsonens honning smager nemlig af det, bierne har hentet fra blomster og naturområder i Jammerbugt, hvor vores bifamilier står placeret. Nektaren er forskellig fra plante til plante og fra sæson til sæson. Blomsterne afgør altså, hvilken smags- og farvepalette af honninger, biavleren har på lager. Dansk honning – en oplevelse af SMAG!

null

Forårshonning

null

Sensommerhonning

null

Lynghonning

Naturhonning fra Jammerbugten

Stil krav til din honning – det gør vi. Høj kvalitet er et nøgleord hos Jammerbugt Biavl. Vores honning kan du købe på adressen. Og har du tid og lyst, kan du få en kort fortælling om netop den honning, du har købt samt se et par af vores bistader. Nogle af dem står nemlig i baghaven. Honningen kommer udelukkende fra vores egne bier, der har fået lov til at flyve frit omkring i vores have og i naturidylliske områder forskellige steder i Jammerbugten. Vi går op i at levere et smagfuldt kvalitetsprodukt hver gang, som du kan smøre på brød, putte i drikke og bruge i alverdens mad- og kageopskrifter. Med andre ord er den gyldne masse en alsidig ingrediens.

Vores honning er blevet en favorit hos mange. Og vi trækker altid lidt på smilebåndet, når kunder, der tidligere ikke har spist honning, bestiller vores igen og igen, fordi de ikke kan leve uden. Honningen er en sød og cremet delikatesse, der giver et strejf af nydelse.

Mere om os

Støt lokalt

Køb honning direkte hos din lokale biavler i Danmark. Hos Jammerbugt Biavl værner vi om honningbierne og deres forunderlige verden, ikke kun fordi vi ønsker at bevare den søde honning, de giver, men også for at passe på det omkringliggende samfund. Vidste du, at honningbien er en meget væsentlig bestøver af blomster i den danske natur?

Uden biavlerne var der ingen honningbier. De kan nemlig ikke længere selv overleve i naturen. Derfor er det vigtigt at købe honning lokalt, så bierne i mange år endnu kan bidrage til bestøvningen af de danske afgrøder. Når du køber lokalt, er du med til at sikre bestøvningen i området, ligesom at du indirekte støtter biodiversiteten.

Hvad kan vi hjælpe med?

Få svar på eventuelle spørgsmål eller hør mere om, hvad vi kan gøre for dig. Vi glæder os til at høre fra dig!