Sensommerhonning

Sensommerhonning avlet i egen bigård

Kraftig duft og dybde i smagen – det er en bid med sensommerhonning. Som med vores øvrige honninger, så passer sensommerhonningen også i alverdens bage -og madopskrifter, ligesom den også giver ekstra smag til din varme the i vintermånederne. Fra vilde blomster, kløver, gederams og endeløse skove finder bierne sæsonens sidste nektar. I efteråret findes der snart ikke en plante, der ikke har hilst på bien.

Sensommerhonningen er en fin mørk honning, der falder i manges smag. Den høstes i perioden mellem juli og august. Det er også i den periode, at bierne har travlt med at samle pollen til vinterforåret. De lange dage og det varme vejr skaber gode vilkår for biernes honningproduktion. Udover at klargøre sensommerhonning til biavleren, gør de også klar til efteråret og den lange, kolde vinter, der venter forude.

Sensommerhonning høstet i Jammerbugt

Det er ingen hemmelighed, at det har afgørende betydning, hvor bierne står gennem sæsonen. Hos Jammerbugt Biavl giver vi altid vores bier de bedste forudsætninger ved at placere dem i naturrige omgivelser i Jammerbugt Kommune. År efter år har det vist sig at være den måde, vi får den mest karakterfyldige honning på, og hvor de mange forskellige smagsfulde nuancer bliver mest fremtrædende. Lokale råvarer af højeste kvalitet kommer ubehandlet fra naturen – og vi håber, at du kan smage forskellen.

Hvad kan vi hjælpe med?

Få svar på eventuelle spørgsmål eller hør mere om, hvad vi kan gøre for dig. Vi glæder os til at høre fra dig.